Navnekortet er en akilleshæl i ethvert bryllupsbord. Det skal matche med alle andre dele af bryllupsfesten. Tallerkener, bestik, og glas fremstår som en enhed, hvis navnekort og eventuel menu er i samme stil. Der er mange måder at fremstille bordkort i dag, og den letteste er at lave dem selv. Men skulle man have tid og overskud, kan det være en god ide at få sendt designet forbi et trykkeri, der så fremstiller kortet efter jeres ønsker.
Det kommer til at se flottere og mere gennemtænkt ud Dog husk at præge det med jeres personlighed og gå ikke på kompromis. Navnekortet har traditionelt altid været placeret ved det største glas, men der er flere måder at gøre det på. Det vigtigste er at hele bordet fremstår som en enhed.
Glæden stråler ud fra dig. Det er et kompliment, vi alle elsker at høre. Særligt når det siges om en gravid kvinde, og specielt når det siges om en gravid brud. Vi har forsøgt at komme med et par tips om, hvordan du bedst kommer igennem dagen.
Selv om brylluppet står for døren, er der ingen grund til at gemme den struttende mave, og der er i hvert fald ingen grund til at gemme dine fyldige bryster. Så glem alt om at prøve at stille dig i skyggen. Træd frem så alle kan se dig og din gravide mave. Det er dit bryllup, og det er dine tid til at skinne.
Kjolen er en ekstremt vigtig del af brylluppet
Vi prøver at hjælpe dig med et par tips angående det, der kan gøre fuldende din dag på den bedste måde og samtidig have en dejlig følelse af velvære hele dagen igennem. En af de største prøvelser er, at finde en kjole der passer til selve dagen. Kjolen er en ekstremt vigtig del af brylluppet, og det kan være svært at bedømme, hvor meget din mave er vokset til selve bryllupsdagen.
Blot husk at der ingen grund til at gemme dine flotte runde mave. En måde at vælge en brudekjole på, er at finde en kjole med et snit lige under brysterne, det vil sige, at hoften starter umiddelbart før mave. På denne måde passer kjolen, og samtidig fremhæver den maven. Og der findes et væld af smukke kjoler af denne type. Det er i hvert fald en god måde at fjerne usikkerheden om en forkert valgt kjole, du ikke kan passe. Samtidig passer den godt ind i tidens mode, hvor det mere naturlige look foretrækkes af mange.
En del af de andre detaljer, der er gode at have på plads, er, at du føler dig veltilpas i dine brudesko, samt at din bh har en rigtig god støtte. Skoene skal du kunne holde ud at have på. Et tip er at vælge sko med en lav sål, så du ikke skal kæmpe med balancen hele dagen. Samtidig kan det være en god ide at købe to par sko, hvor det ene par en halv størrelse større. Dagen kan bringe belastning, så det kan være en ide. Udover det, er der ingen grund til ikke at vælge, de flotteste sko du kan finde, og dem er der heldigvis mange af. Et andet tip er en bh med en god støtte. Det fremhæver dine bryster, samtidig med at det vil give dig det bedste look i kjolen, hvilket vil give helheden et skær af fantasi.
Til sidst er der kun en ting at sige. Husk at denne dag aldrig kommer igen, og du ser ikke bedre ud på noget andet tidspunkt i dit liv. Skønhed kommer indefra og det samme gør lykke. Du er lykkelig lige nu, så smil til kameraet og strål til dit bryllup.
Det er bestemt ikke alle, der når at fejre guldbryllup, og der bliver stadig færre. Men dem der gør, kan se tilbage på et langt liv sammen i med og modgang.
I vore dage lyder det næsten utroligt, at nogen ender med at være gift gennem et halvt århundrede. Men det er ikke desto mindre, hvad det kræver, for at kunne fejre et af de absolutte ædleste bryllupper. 50 år i ægteskab er hvad der skal til, for at fejre guldbryllup, og som ved alle andre festlige lejligheder, hører der en lang række traditioner, der skal holdes i hævd.
Guldbryllup fejres med, at der sættes en æresport af gran dekoreret med årstidens blomster op omkring døren til deres hjem. Øverste er placeret et skjold i guld og rødt med brudeparrets navne og fødselsår.
Guldbrudeparret starter dagen med at blive vækket af familien og vennerne med sang og musik
Guldbrudeparret starter dagen med at blive vækket af familien og vennerne med sang og musik. Traditionelt synges viserne ”Det er så yndigt at følges ad” og ”I østen stiger solen op” og så sætter alle sig til bords og nyder en udsøgt morgenmad.
Guldbrudeparret er nogle af de heldig. De fandt hinanden, da de var henholdsvis 26 og 21 år, og har altså tilbragt et halvt århundrede sammen, og det har ikke altid været lige let, men de gode ting opvejer på alle måde alle de hårde tider. Og bruden fortæller her, om hvordan deres bryllupsdag forløb, 50 år efter de blev viet.
”Det var rigtig dejligt at blive vækket af alle børnene, børnebørnene, og vores venner, og alle havde virkelig gjort en kæmpe indsats, for at give os en dejlig dag. Vi følte os både beærede og lykkelige, og vi blev mindet om alle de gode stunder, vi har haft.”
Guldbrudeparret fik også brug for danseskoene, selv om der nok mere var tale om en stille svingom end ved tidligere store fester og mærkedage i deres liv.
”Vi har altid elsket at danse sammen, men det er noget helt særligt at danse til brudevalsen. Det bringer så mange minder frem, ja det er helt ubeskriveligt.”
Som traditionen foreskriver dansede Guldbrudeparret til brudevalsens toner, mens hele familien og alle vennerne dannede en rundkreds omkring dem og klappede takten, og kredsen sluttede sig langsomt om dem, indtil de stod helt tæt og kyssede hinanden.
”Det var helt magisk. Og tænk, vi har levet sammen i 50 år. Det er en drøm, der går i opfyldelse. Det var det ægteskab og den kærlighed, vi drømte om. ”
Og der er noget om snakken. I dag er der kun omkring 10.000 om året der kan fejre deres guldbryllup.
En nyere trend er så småt begyndt at slå igennem. Der er ingen grund til at gemme brudekjolen væk i et skab, hvor den bare kommer til at samle støv. I stedet for skiller flere og flere sig af med kjolen, og det sker på mere utraditionelle måder.
Ofte huskes bryllupsdagen som et helt særligt øjeblik. Og hvorfor skal det minde ikke bevares. Gennem lang tid har det været en tradition, at man gemte sin brudekjole, men en ny trend er ved at slå igennem flere steder, fordi minderne ofte er bedre end virkeligheden. Især hvis den har samlet støv i tyve år, og nu er tre numre for lille.
Ødelæg din brudekjole. Så simpelt er det. For det første en det en god måde, hvorpå man kan bibeholde det lettere utopiske billede af ens kjole, og samtidig har man mulighed for at lave en personlig ceremoni omkring ødelæggelsen, der viser et skift i dit liv fra denne kvinde du var før, til den kvinde du er blevet nu.
En brud valgte at brænde sin brudekjole, og for hende markerede det både et markant skift i hendes liv samtidig med at det havde en dybere karakter.
”Årsagen til at jeg valgte at skille mig af med min brudekjole var først og fremmest fordi, at jeg synes det ville give en ekstra dimension af brylluppet, som ville være min helt egen måde hvorpå, jeg overfor mig selv kunne markere denne overgang i mit liv. En ceremoni for begyndelsen af mit nye liv, men i helt andre rammer end brylluppets overdådighed, som samtidig svarer mere overens med hvem jeg er.”
For hende var det ikke en let beslutning, og mange af veninder rådede hende også fra det, men hun har ikke fortrudt det, og faktisk er flere af veninderne ved at skifte holdning.
”Jeg lavede en lille komsammen med mine to bedste veninder, og det blev en rigtig hyggelig dag. Det satte ligesom en ramme for, hvad dagen skulle handle om, og vi fik snakket rigtig meget sammen om, præcis hvilke ting livet i fremtiden ville byde på, og hvor jeg var på vej hen. Det endte med at blive en slags mini polterabend blot efter brylluppet, en slags opsamling på det hele, og mine veninder synes faktisk rigtig godt om ideen.”
Selvfølgelig synes bruden det var en smule vemodigt
Selvfølgelig synes bruden det var en smule vemodigt, at se en flot bryllupskjole gå op i flammer og røg, men det gav i de minutter det varede tid til en masse eftertanke, som man nok kun har mulighed for, når man vælger at skille sig af med noget virkelig betydningsfuldt, men set i bakspejlet var det virkelig det værd.
1 år – Papirbryllup 2 år – Bomuldsbryllup 3 år – Læderbryllup 4 år – Hyacintbryllup 5 år – Træbryllup 6 år – Sukkerbryllup 7 år – Uldbryllup 8 år – Bronzebryllup 9 år – Stråbryllup 10 år – Tinbryllup 11 år – Ravbryllup 12 år – Silkebryllup 12½ år – Kobberbryllup 13 år – Kniplingsbryllup 14 år – Elfenbensbryllup 15 år – Krystalbryllup 16 år – Månebryllup 17 år – Ametystbryllup 18 år – Margueritbryllup 19 år – Granatbryllup 20 år – Porcelænsbryllup 21 år – Turkisbryllup 22 år – Alliancebryllup 23 år – Tulipanbryllup 24 år – Karatbryllup 25 år – Sølvbryllup 30 år – Perlebryllup 35 år – Koralbryllup 40 år – Rubinbryllup 45 år – Safirbryllup 50 år – Guldbryllup 55 år – Smaragdbryllup 60 år – Diamantbryllup 65 år – Krondiamantbryllup 70 år – Jernbryllup 75 år – Kronjuvelbryllup
I kender det sikkert alle sammen. Næsten alle veninderne er allerede gift, og du er netop blevet inviteret til endnu et bryllup. Forbandet kommer tanken igen. Hvor finder jeg en mand?
De tredive år nærmer sig med hastige skridt, og stadig er manden i livet ikke fundet. Single-livet afføder en svag kynisme over livet, der dog nok mere er en ængstelse skråstreg desperation over ikke at have fundet den rette endnu. Hvor bliver han af?
en lind strøm af invitationer til bryllup
Samtidig kommer der en lind strøm af invitationer til bryllup, barnedåb, og ja selvfølgelig de manglende invitationer til de par-middage, der før i tiden var en naturlig del af livet. Er der noget andet at gøre end at grave sig ned under dynen, grave et hul, eller bare give den fuld skrue på karrieren, for derved at fortrænge og kompensere for det lidet flatterende kærlighedsliv.
Der er selvfølgelig ingen grund til at opgive håbet. Der er stadig mange interessante muligheder ude i verden, dog kræver det, at du selv deltager aktivt i verden. En af de største fejl er, at du bare bliver hjemme i din lejlighed og drømme dig væk i suppesøde fjernsynsprogrammer, drukner dig chokolade, og ynker over dig selv. Det hjælper ligesom ikke. Så er det jo helt sikkert, at du aldrig møder nogen interessante kandidater, der er mand nok til jobbet.
Nu behøver du ikke nødvendigvis at støvsuge enhver bar i natten for at finde den rigtige. For det er sjældent at man lige støder ind i drømmeprisen klokken fire om morgen på den lokale bodega eller diskotek, men det kan selvfølgelig lade sig gøre, det er bare ikke tit at mændene på dette tidspunkt af natten tænker særlig med over livslange løfter og forhold. Heldigvis findes der andre oplagte muligheder, der bliver stadig mere populære og sagtens kan lade sig gøre hjemmefra.
Der findes et utal af dating-hjemmesider
Der findes et utal af dating-hjemmesider, der har til formål at matche folk til parforholdet og kærlighedslivet, og på mange måder kan det være en hjælp, hvis lykken ikke er fundet endnu. Her du finde et åbent forum, der giver en mulighed for at rent faktisk at lære en person at kende og mødes ædru på en regulær date, så forventningspresset bliver løftet en smule.
Det afhjælper også på den eventuelle generthed ved ikke at være nødsaget til at gå over og tage kontakt til ham, der har sendt øjne til dig fra bordet ved siden af hele aftenen eller modsat sidde og vente på, at han drikker sig mod til at gå over og starte en samtale med dig. Samtidig ved du, at modparten højst sandsynligt ønsker det samme som dig, men der er selvfølgelig ingen garanti, da der findes brodne kar alle steder.
Så hvis du virkelig ønsker det, så er muligheden der i hvert fald, ja lige her inden for rækkevidde. Der kræver kun et par klik, og så er du i gang. Og hvis du er heldig finder du måske dit livs kærlighed. Hvis ikke første gang, så måske anden eller tredje.
Lyserødt strutskørt, brystholder á lá Bedstemor og et hjemmelavet papskilt på ryggen: Kys og kondomer – 2 kroner stykket. Enhver vordende brudgoms værste mareridt om en stangstiv polterabend med indbygget catwalk ned ad Strøget og chance for at ramle ind i ekskærester eller nålestribede chefer – men nu har selv poltervennerne fået nok.
I stedet pakker vennerne gom, pas, penge og vilde machodrømme ned i kufferten og flyver lavpris på en specialdesignet weekend proppet med masser af testosteron og fælles mandehørm. Pissup Rejser, med speciale i polterabendrejser, har seks hovedstæder i det prisbillige Østeuropa på programmet: Bratislava, Budapest, Berlin, Prag, Tallinn og Warszawa.
Flyv i en ægte Militær jetjager Polterabendkoncept går ud på at tilbyde et overflødighedshorn af aktiviteter fra listen over ting, som en ægte drengerøv bare må prøve, før det er for sent – læs: før ægteskabsfælden klapper i. Ting som ikke umiddelbart kan afprøves i Danmark, og hvor rekvisitterne er ”the real stuff” – ingen kulisser eller attrapper her.
Murens fald har efterladt et helt arsenal af forhenværende militærkøretøjer, flyvemaskiner og skydevåben, der kan afprøves på tidligere tophemmelige radarstationer og militærlejre. Her er blot et lille udvalg af de 137 adrenalinfremkaldende aktiviteter fra de forskellige destinationer:
Cruise i svært pansrede sovjetiske T-55A kampvogne, fire-hjuls crosser-race gennem skov og bakkedal med gashåndtaget helt i bund, svimlende loop-tur i kvalmeland i små stuntmaskiner, og den ultimative gave til gommen: Leg Top Gun i Pissups tjekkisk producerede L-39 Albatross Jetjager. L-39 vil stige med hastigheder på over 4,000 fod/minuttet, rulle og tvinge dig tilbage i dit fuldt funktionelle katapultsæde.
Om aftenen er der lige så meget drøn på, når bryllupsdrengene skal i byen: Så kan der svælges i fristelser som ”Gullasch og Gode Jader”, ”Mudderbrydning” og ”Hummer Strip-Limo”, eller for de mere sofistikerede drengerøve, er det tid for en Poker Night eller en Casino VIP-aften med dresscode.
Med skæg og blå briller En polterabend i udlandet adskiller sig ikke bare fra den danske model på grund af det overvældende udbud af machooplevelser, der skriger på, at man bliver lidt længere, det tæller også med, at gutterne er så langt hjemmefra, at de næsten er inkognito:
”I virkeligheden er en polterabend en genial undskyldning for at tage til udlandet med gutterne – er kæresten på tværs, kan man bare sige: ”Alle de andre må!”, og når gruppen først er landet i Østeuropa, kan man tale om alt det, som drenge altid snakker om – piger – og her kan vi gøre det, uden at fremmede forstår en brik af, hvad vi siger.” ”Dem der ikke kender hinanden i forvejen bliver rystet godt sammen, og vi andre bliver ført direkte tilbage til tiden, hvor vi hang ud sammen. Der er heller ikke nogen, der kan ødelægge den gode stemning ved at gå hjem før tid. Mobilerne er slukkede”.
Statistikken taler efterhånden sit tydelige sprog. Flere og flere ægteskaber ender med forlis, og for mange bliver den eventyrlige drøm aldrig realiseret. Det kan godt være denne artikel ikke er berettiget på denne side, men det er umuligt at se bort fra, at et livslangt bryllup mere er en sjældenhed end en vane i vore dage.
Der er mange forklaringer
Der er mange forklaringer på, hvorfor det går, som det går i dag. Nogen siger den hurtige omskiftelige verden har skylden. Nogle mener, at de gamle generationer kæmpede mere, og ikke gav så let op, og nogen stiller spørgsmål ved ægteskabets fundament, om det virkelig er mennesket forundt og muligt, at kunne leve med kun en partner gennem et helt liv. Og selv om mange af ovenstående problemstilling bestemt spiller ind, er det ofte de helt små ting, der afgør om et ægteskab består tidens test.
Alle forhold har det med at starte med at slå gnister
Alle forhold har det med at starte med at slå gnister, ikke af problemer men af ren kærlighed. Forelskelsen er jo en vidunderlig tid, og vi nyder det alle sammen. Onde tunger siger ofte, at det blot er en sygdom, men der findes mange, der forbliver i en form af forelskelse gennem hele deres forhold. Der er også en anden side, og det er mere dyster, og handler om, at mange forhold bare ikke holder i længden. En af de helt store årsager er, at man vokser fra hinanden, og det kan ske på mange måder.
En helt unik begivenhed
En helt unik begivenhed i ethvert menneskes liv er at blive gift, og med ægteskabet følger der ofte børn, og de kan vende op og ned på både mandens og kvindens liv og opfattelse af sig selv og omverden. For mænd sker der et helt specielt skift i rollefordelingen ved en fødsel. Fra at have været i centrum for kvindens opmærksomhed i forholdet, rykker manden et skridt ned på kvindens par-heraki. Det betyder ikke noget i starten, da overvældelsen over barnet i sig selv er nok, men på længere sigt kan manden komme til at mangle den opmærksomhed, han var vant til, og kvinden kan let komme til at overse ham. Ikke at det altid er sådan, men det kan ske.
Det samme gælder for kvinden. Hun kan let blive overset, og de behov manden førhen var mere opmærksom på bliver ikke tilfredsstillet på samme måde som før. Manden mister måske langsomt interessen for at gøre kvinden glad, og de små overraskelse i hverdagen bliver glemt i den stressede hverdag, der følger med. Og det er her det begynder at gå ned ad bakke, og glidebanen er lagt. Derfor er det vigtig ikke at glemme at forkæle hinanden, og husk at forholdet ikke kun drejer sig om jeres børn, men i lige så høj grad om jer.