At få kabalen til at gå op, så alle gæsterne sidder ved et bord eller ved siden af folk de umiddelbart har noget til fælles med, kan være svært. For et bryllup er der et særligt hensyn at tage. Der vil altid være svært at føre 2 familier sammen til en fest og samtidig gøre alle tilfredse.
Alt afhængig hvilken rolle familiemedlemmer og nære venner spiller, er der nogle uskrevne regler, der skal følges. Nære familiemedlemmer fra begge familier placeres ofte tæt ved brudeparret, hvilket er traditionen tro, men hvad skal man gøre med resten? Alle vil jo gerne så tæt på brudeparret som muligt.
Brylluppets særlige karakter
Brylluppets særlige karakter af familie sammenførelse kan give hovedpine. Skal vores gode venner eller veninder sidde tættere på os end moster Marie og onkel Knud? Skal vi lave grupperingsborde: vennebord, familiebord, eller prøve at mikse på kryds og tværs af alder?
I hvert fald er bordplanen utrolig vigtig for en gnidningsfri middag og de mange taler. Den skal have meget opmærksomhed, for den kan redde din bryllupsmiddag for at ende i kaos.
En anden faktor der er uadskillelig med bordplanen
En anden faktor der er uadskillelig med bordplanen og placeringen af gæsterne er opstillingen af bordene. Dette hænger sammen med hvilket lokal man har til rådighed, og især hvor mange gæster der er inviteret. Er der eksempelvis 40 gæster til brylluppet har man mulighed for en U-form hvor alle kan se hinanden.
Men hvis der kommer 300 gæster, skal man gå anderledes til værks og eventuelt lave bordgrupper eller rækker. Bordenes form spiller også en rolle. Til store bryllupper er den oftest benyttede bordforme: de runde og de rektangulære eller et miks af begge. Til mindre bryllupper har man ofte bedre mulighed for at samle alle omkring brudeparret hvilket gør det hele meget mere intimt.
En lille huskeregel vi finder nyttig til alle er: Adskil eventuelle stridshaner, placer gæsterne præcis som i ønsker, men husk den nære familie, og sidst men ikke mindst, Jeres bryllup er et kunstværk – gør det muligt.